1.
Der er et yndigt land,
det står med brede bøge
‖: nær salten østerstrand; :‖
‖: det bugter sig i bakke, dal,
det hedder gamle Danmark,
og det er Frejas sal,
og det er Frejas sal. :‖
2.
Dér sad i fordums tid
de harniskklædte kæmper,
‖: udhvilede fra strid; :‖
‖: så drog de frem til fjenders mén,
nu hvile deres bene
bag højens bautasten,
bag højens bautasten. :‖
3.
Det land endnu er skønt;
thi blå sig søen bælter,
‖: og løvet står så grønt, :‖
‖: og ædle kvinder, skønne mø’r
og mænd og raske svende
bebo de danskes øer,
bebo de danskes øer. :‖
4.
Hil drot og fædreland!
Hil hver en danneborger, :‖
‖: som virker, hvad han kan!
‖: Vort gamle Danmark skal bestå,
så længe bøgen spejler
sin top i bølgen blå,
sin top i bølgen blå. :‖